Et serie 3 hold fra FA 2000 har således indført kontrakter med spillerne på holdet. Det er dog ikke helt traditionelle kontrakter, i den forstand at der ingen økonomi er involveret.
Derimod er man mellem ledelse og spiller blevet enige om nogle punkter, som skal overholdes i løbet af sæsonen. Det kan være punkter som et max antal gule kort man må få, eller et min. antal assists eller mål man skal lave, set over en hel sæson. Det kan også være et max antal bøder, eller et min. antal cleen sheets hvis man er målmand.
Idéen må siges at være sjov, men den er garanteret også med til at øge motivationen og holde konkurrenceånden ved lige hos holdets spillere. Det kan være at det bliver mere normalt med kontraktspillere i dansk serie fodbold fremover.