Serie 2 klub skfiter navn
N61489758742_9893

Klubben FC Real Mardin som til daglig huserer i serie 2, har fra denne sæson skiftet navn til FC Albertslund. Årsagen til dette navneskift, skal findes i det faktum at klubben har oplevet en stor tilslutning af nye medlemmer, samt at man opretter ungdomshold og på den måde starter et integrationsprojekt.
 

Talsmand for FC Albertslund Ömer Altunpinar tilføjer: "Lige nu består vi hovedsageligt af unge med anden etnisk baggrund, men vil i fremtiden satse på etniske danskere fra lokal området, så De kan lære hinanden at kende på tværs og at disse kendskaber kan lette fremmedligheden og derved forstærke/bygge venskaber og fællesskaber på tværs."

 

FC Albertslund, som går benhårdt efter oprykning til serie 1 i nuværende sæson, har allerede spillende rollemodeller i klubben, som de unge kan spejle sig i. Det er meningen at de unge på den måde skal kunne støtte sig til de lidt ældre spillere i klubben, som så kan være med til at få de unge overbevist om at fodbold og fællesskab i en klub, er langt bedre end f.eks. det miljø man kan opleve på gaden.

 

Hos Sportsprofil.dk glæder vi os til at følge udviklingen i den "nye" klub.

© Sportsprofil.dk - Skaffervej 8, 1-24 - 2400 KBH NV